Hvem er jeg?

Hvem er Kirstine Skovgaard?

Jeg er en positiv og livsglad kvinde, som er indehaver af et 7 gear ( eller på astrologisk sprog har jeg en mars-pluto og en livlig tvillingesol ;))  – der er ofte fuld fart på og jeg nyder det. Til dagligt er jeg bosat på Frederiksberg med Jonas og Marley (vores hund) og vores fire cykler 😀

Jeg er oprindeligt fra Viborg, Jylland og i sin tid valgte jeg at beskæftige mig med mennesker. Det gør jeg i øvrigt stadig. Jeg har en professionsbachelor som socialrådgiver, som jeg startede i Aarhus og færdiggjorde på Frederiksberg. Straks efter tog jeg en kandidat i socialt arbejde ude på Aalborg Universitet med speciale indenfor psykiatrien. Den blev jeg færdig med i februar 2017 og har sidenhed arbejdet indenfor socialpsykiatrien og udsatte området. Jeg har en række efteruddannelser indenfor netop området, som også giver mig en række redskaber til at arbejde med netop de mentale processer, selvudvikling og meget mere. 

Lige nu arbejder jeg på Bispebjerg Hospital, Psykiatrisk Skadestue og ved siden af som censor på Den sociale diplom uddannelse samt på socialrådgiver uddannelsen rundt i landet. Derudover er jeg certificeret løbetræner fra DGI med speciale i halv og hel maraton distancen. I marts 22 startede jeg op som astrologistuderende indenfor den levende astrologi. En lille drøm som jeg har gået med længe, som forhåbentlig en del af mit fremtidige virke. Jeg er generelt optaget af både det fysiske og mentale niveau af et menneske, da jeg er af den holdning at alt hænger sammen. Dine tanker og din mentale indstilling har fx også indflydelse på din træningspræstation. 

Hvad kan man forvente på bloggen?

Kirstine-Skovgaard af Kirstine Skovgaard. Er en blog om alt det jeg personligt holder af, finder inspirerende, selv har manglet svar på og været nysgerrig på. Samt de ting som jeg har lyst til at dokumentere og dele med jer.

Bloggen handler mest om min egen hverdag, mad, træning, sundhed, den berømte balance i livet, de tanker jeg selv gør mig i forhold til livet, både stort og småt samt oplevelser i form af dem der finder sted i det små i hverdagen. Men også til de store oplevelser ude i verdenen. Ovenstående krydret med hvad jeg ellers lige har på hjertet.

Forvent en upoleret blog som viser dagligdagen og hverdagslivet for en livsglad kvinde bosat på Frederiksberg.

Tak, for I læser med!

Kærligst K