I dag får du mine anbefalinger til løbeshorts. Mine anbefalinger tager selvfølgelig udgangspunkt i de shorts, som jeg selv har prøvet og der findes meget jeg endnu ikke har afprøvet, så det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om. Hvis du har prøvet nogle løbeshorts, som bare er et kæmpe MUST HAVE, som jeg ikke nævner i dag, så skriv endelig i kommentarfeltet 🙂
Mine krav til løbeshorts er følgende;
- De skal være komfortable og have en god pasform
- De skal ikke falde ned under løb, selvom jeg har mobil i lommen. Så kravet er også god elastik i kanten, som ikke bliver dårligere efter vask.
- Der skal være lommer i til gels, nøgler og mobil.
- De skal være åndbare og sveden skal kunne blive transporteret væk fra huden.
De shorts jeg bruger
Jeg bruger faktisk primært shorts fra EYDA og FUSION. Begge to danske brand som leverer god kvalitet i deres shorts. Det modellerne fra EYDA og FUSION har tilfælles er, at de begge er udstyret med lommer på siderne. OG jeg kan altså ikke løbe uden de lommer. Heller ikke til races. Jeg bruger lommerne til mine nøgler, gels, softflask og min mobil. Indrømmet så er det også mange ting, som jeg løber rundt med, men de ting går jeg ikke på kompromis med. Dog lader jeg mobilen blive hjemme til races 😉 Der har jeg ikke brug for hverken den eller musik.
EYDA – Ellie Ultralight Shorts
De fås i 3 farver og har to dybe lommer på begge sider. De er højtaljede og holder ligesom alt på plads under løbeturen 😉 Helt perfekt efter min mening. Det er shorts til kvinder, så sorry til jer mænd, her bliver I altså snydt. Jeg er 176 cm høj, hvis du synes shortsene syner korte, så er de det faktisk ikke i virkeligheden. Jeg har dem både i sort og i den grønlige farve 🙂 Jeg har haft dem i et halvt år nu og brugt dem på ugebasis OG de holder både farve og pasform. De står til 449kr lige her. Jeg bruger selv en str. small i dem og de er egentlig ganske størrelsessvarende 🙂

Womens C3 Short Training Tights
De shorts jeg har løbet allermest i. EYDA er først kommet på banen senere med shorts, som også er funktionelle til løb, så derfor faldt valget i starten af min løbekarriere altså på FUSIONs sorte shorts. Ikke det mest spændende farveudvalg de har, men shortsene gør sit job:)
FUSION har faktisk lige i 2023 lanceret kvinde udgaven af shortsene i nogle flere farvenuancer, men mændene eller unisex, kan fortsat kun vælge den klassiske sorte farve. Kvindemodellen er højtaljede og uden bindebånd i taljen. Der er to lommer – en på hver side. OG de holder altså pasformen vask efter vask. Husk blot at vask dem på 30 grader og gerne med vaskemiddel som er beregnet til sportstøj. Du kan læse mere her om hvordan du bedst vasker dit løbetøj 🙂

Shorts der ikke er højtaljede
Hvis du ikke bryder dig om shorts, der er højtaljede og sidder på maven, så kan jeg anbefale FUSION C3 Short Tights som er unisex. Du finder dem her. Materialet er præcis det samme som ved kvindemodellen. Lækker kvalitet og åndbarhed. Forskellen er at der er en justbar snor i livet og en ekstra lille lomme bag på ved ens lænd 🙂
Her kan ikke være meget i, men et par nøgler kan den have. Og selvfølgelig er forskellen også i at modellen her ikke er højtaljet som kvindemodellen. Til races foretrækker jeg unisex modellen, fordi jeg let kan få følelsen af at skulle tisse, når jeg er nervøs/spændt og hvis der så sidder det mindste og “klemmer” på min mave, så bliver det bare ubehageligt. Både Jonas og jeg har faktiske C3 Short Tights unisex på på billedet nedenunder.

Det lidt mere girly look
Hvis du i stedet er til et lidt mere girly look med eller blot mere til et farveligt look, kan jeg anbefale EYDAS Andrea 2-1 shorts. De har også to lommer – en på hver side, som nemt rummer en telefon og gels uden at hoppe nogle steder. Du har et par stramme indershorts og et løst lag udenpå. Shortsene fås i 3 farver. Du kan selvfølgelig vælge at sætte dem ved navlen, så de bliver højtaljede, men de kan også sagtens sidde på hoften. Det må være en smagssmag. De koster 499kr og jeg har dem i en str small – de er meget fleksible pga. elastikkanten.
Nu er det ikke den lækre sko du skal se på billedet nedenunder, men selvfølgelig shortsene. Jeg har ultra lange ben, så den her model er kort til mig 🙂 Du kan også klikke her og hoppe direkte ind på EYDAS hjemmeside og se shortsene i de forskellige farver.

Sidst men ikke mindst
Hvis du endnu ikke har dig et par shorts, så kan jeg kun anbefale dig det. Særligt her om sommeren (nu efterår bevares). Lad ikke eventuelle bekymringer om, hvad andre synes stoppe dig. Gå efter hvad der føles godt og comfy for din krop og som understøtter din løbetur. Det med at andre ikke kigger på en og har travlt med sig selv er rigtigt 🙂
Jeg personligt kigger virkelig ikke på andre, når jeg selv træner. Der er fokus på min træning og bestemt ikke om en anden har lange tights på eller shorts. Det kunne rage mig en høstblomst. Så “you do you” og gør hvad der føles bedst på din krop. Livet er for kort til at bekymre sig om, hvad en fremmed synes om dine ben.
Stay tuned for indlæg omkring hvilke tights, løbebluser og sports bher jeg kan selv bruger og kan anbefale. Planen var det hele skulle have været i et indlæg, men jeg kunne ikke begrænse mig – men så er alt som det plejer 😉
Kærligst K,