Sidste sommer kom denne udgave af Endorphin Pro 3 på markedet, efterfølgeren til den yderst populære Endorphin Pro 1 + 2. Det er altså altid lidt spændende at prøve nogle nye løbesko af og særligt nye mærker. Det føles altid lidt som juleaften. Hvis du har fulgt lidt med på herinde på bloggen, så vil du nok også opdage at jeg normalt ikke løber i Saucony, men nu blev jeg altså nødt til at få deres hurtig sko afprøvet og en anmeldelse af dem skal I jo ikke snydes for. Det kunne jo være der sad andre derude, som også lige skal have et tilløb til at afprøve et andet skomærke.
Jeg var selv ret skeptisk, da jeg prøvede Endorphin Pro 3, da jeg forrige år havde prøvet et par mængdesko fra Saucony og de faldt ikke i god jord ved mig. Jeg blev dog mere positiv overrasket denne gang – i hvert fald hvad angår deres hurtig sko.

De kolde facts om Saucony Endorphin Pro 3
Først og fremmest er der jo tale om en efterfølger til Saucony Endorphin Pro. Så på mange punkter ligner skoene også hinanden, men så alligevel ikke. Der er virkelig sket noget i forhold til forgængeren. Du har dog stadig deres velkendte PWRRUN PB skum + carbonplade som tilsammen giver denne her “Speedroll-teknologi”. Speedroll teknologien gør at hoften ender i en højere position og kroppen i en mere fremadgående position, og på denne måde ”ruller” løberen igennem skridtet med et lavere energiforbrug. Deraf ordet “speedroll”. Carbonpladen i skoen er S-formet og i fuldlængde.
Det er der ændret fra de to forrige udgaver er, at denne sko er udstyret med endnu mere skum, nemlig hele 39,5 mm skum i hælen. Selvom der er kommet mere skum i skoen, så føles den altså ikke tungere. Grunden her til er at Saucony har lavet nogle såkaldte “huller” i selve skoen, som gør at den ikke føles tungere men mere blød og responsiv end de ro forrige udgaver.
Udover at der er kommet endnu mere skum i skoen er overdelen blevet tyndere og mere let. Min oplevelse er at det er lækkert og luftigt at have på. Særligt nu her i sommerferien er det virkelig lækkert med noget luft til fusserne.
Hvad er hældroppet på?
Hvis du ikke ved, hvad hældrop er, så får du her en lynhurtig intro til det. Hældrop indikerer højde forskellen på hælen og forfoden. Jo højere hældrop, jo stejlere vinkel mellem forfod og hæl. Løbesko kommer med hældrop alt fra 12mm til 4mm. De helt klassiske løbesko ligger ofte med et hældrop på 10-12mm.
Saucony Endorphin pro 3 kommer med et hældrop på 8mm. Det er et relativt standard og klassisk hældrop, måske lidt i den lavere ende. I og med hældroppet er på 8mm vil det også gøre, at du automatisk lander mere på hælen fremfor forfoden med en sko med et relativt lavt hældrop. Hældroppet er ikke ændret fra deres to tidligere udgaver.
Hvad vejer de?
De vejer kun 206 gram for kvindemodellen. Sammenlignet med ASICS Metaspeed Sky + som vejer 205 gram. Der er altså stadig tale om en virkelig letvægtsko og som måler sig med de andre hurtige sko i branchen 🙂
Hvem er skoen henvendt til?
Skoen er henvendt til den neutrale løber. Hvis du ikke ved, hvilken løbestil du har så hop hen til en løbestilsanalyse. De kan fås gratis mange steder og giver dig et præg om, hvilke sko der er gode til netop din fod. Marathonsport eller Kaisersport er mine bud, hvis du befinder dig i Københavns området.
Overdelen (mesh) på skoen er let og åndbar, hvilket jeg selv foretrækker fremfor en sko der er mere “stiv” i det. Det bløde og lette net på overfladen gør også skoen særdeles åndbar og komfortabel – særligt rart til de længere intervalpas eller halvmaratons. Skoen henvender sig halvmaraton og maraton distancen.
Saucony promoverer skoen som konkurrenceskko, raceshoe, men kan også bruges til intervalpas/tempo. Det er dog en lidt dyrere sko, som de fleste nok vil foretrække til races. Også fordi det er en stiv, responsiv og hurtig sko. Den vil fremad. Personligt skulle jeg lige vende mig til den, fordi jeg i første omgang havde set den som en træningssko til intervallerne, men der er jeg selv til en lidt blødere sko. Den er altså lige i den lidt for hårde side til mig, men måske den bare skal have lov til at vokse på mig.
Men alt i alt en sko jeg kan anbefale. Om den slår mine Metaspeed Sky +? Der må jeg være ærlig og sige nej. Metaspeed er bare mine yndlings. Den næste sko jeg skal have afprøvet er den nye Nike Vaporfly og den kommer der selvfølgelig også en anmeldelse af.
#reklame – så kan I altid få rabat på løbesko ved lige her, med koden “Kirstinetri”.
KH K