Ernæring på dine hviledage

I dag skal det handle om energiindtag på ens hviledage fra løb. Er det vigtigt stadig at få nok energi indenbords på hviledagene eller gælder det kun på de dage man løber? Det dykker vi lidt mere ned i dag og måske du lærer en ny ting eller to 🙂

Energiindtag på ens hviledag

Lad mig starte med at sige, at energiindtag generelt er vigtigt i forhold til ens præstation indenfor løb. Hvis du ikke får nok benzin (mad) til motoren (kroppen) så vil den også præstere herefter. Forstil dig en bil med kun en lille smule benzin tilbage – den begynder at køre på dampene og hopper måske lidt. Forstil dig så at du løber uden nok energi. Slet ikke optimalt. Derfor kan jeg slet ikke understrege nok, at ens energiindtag og restitution for den sags skyld, er en lige så stor del af træningen som selve løbet.

Ulalala – nye Metaspeed Sky i fokus 😀

Normalt vil du måske tænke input- output i forhold til kosten og at det selvfølgelig giver mening at spise flere kulhydrater på de dage, hvor du har langt løb eller hårde intervaller på programmet. Netop fordi du har været ude og præstere. Dog har kroppen også brug for energien på dine hviledage.

Forstil dig dig selv efter en hård træning. Du kan mærke benene er brugte, du er sulten og en anelse træt – måske bare godt smadret faktisk. Kroppen har været på arbejde og har delvist nedbrudt sig selv og skal derfor genopbygge sig selv igen. Genopbygge sig selv til næste træningspas. Og denne proces kræver også energi. Så hvis du tænker, at du ikke skal indtage energi på dine hviledage, så risikerer du altså at din krop ikke har nok at bygge af og at du ikke får det optimale ud af dine hviledage.

Restitution, træning og nok mad (energi/ernæring) er nøglen til udvikling og progression.

Hvis du er nervøs for om du tager på ved stadig at indtage energi på dine hviledage, så dont worry. Kroppen er en magisk størrelse og som regel ligger man lidt i underskud på de hårde træningsdage og det udligner ofte sig selv. Det er i hvert fald min egen erfaring, men du kan jo prøve det af 🙂

Hvilken slags energi/kost skal jeg indtage?

Der er ikke nogen gylden formel til, hvad du skal indtage, men der er selvfølgelig nogle guidelinies som kan være gode at følge. Jeg har i dette indlæg her, skrevet lidt ernærings tips til løbere 🙂

KH K.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...