Hvornår vælger du egentlig at gå fremfor at jogge imellem dine intervaller? Og kender du forskellen på de to former for pauser? Hvis ikke så læs endelig med i det nedenstående 🙂
Hvorfor bruges pauserne overhovedet?
Pauserne imellem intervallerne bruges til at få pulsen ned og forberede kroppen på det næste interval, således den kan nå at indsamle lidt ny energi før næste interval. Længden af pauser varierer alt efter, hvilken form for intervaller du træner og hvor lange dine intervaller er. Du kan se nogle eksempler her på træningspas med intervaller.

Hvorfor bruge jog fremfor gåpause?
Jogging er en mere intens form for kardiovaskulær pause, der kan hjælpe med at opbygge udholdenhed. Samtidig kan det være fordelagtigt at jogge frem for at gå, fordi at jog er med til at rense kroppen for affaldsstoffer før det går løs igen. Samtidig er jog med til at sikre en god blodcirkulation og holde kroppen i gang. Personligt synes jeg det er lettere at få gang i kroppen igen efter en jog pause fremfor en gå pause, men ved bakkespurter foretrækker jeg ALTID at gå ned, fordi intensiteten er så høj.
Fordelene ved gå pauser
Gå pauser er gode, hvis du virkelig har høj intensitet og er oppe og ramme VO2 max intervaller. Så kan du komme ned og virkelig få vejret før det går løs igen. Ved gå pauser får du dog ikke renset kroppen for affaldsstoffer på samme måde som ved jog, men til gengæld træner du evnen til at træne hårdt med ophobning af affaldsstoffer i kroppen 😉 OG det kan også noget.
Kærligst K,