Simulation af raceday – sådan gør du

I dag skal det handle om forberedelserne til et officielt løb eller som overskriften fortæller – til raceday.

Det kan nemlig være en fordel at have styr på forberedelserne op til raceday, så du står så klar som muligt til selve dagen. Dagen du sikkert har trænet op til i lang tid og brugt mange timer på at blive klar til. Så hvorfor ikke også ligge de sidste timer i at blive helt klar.

Sådan gør du

Det jeg vil anbefale dig, er at simulere raceday. Gerne på dit længste løbepas, hvor du gør som du ville gøre på raceday. Lad mig lave en slavisk gennemgang af, hvordan jeg selv ville gribe det an;

  • Spis det samme dagene op til, som du ville til raceday 🙂
  • Stå op på samme tidspunkt, som du ville gøre på selve dagen, hvor løbet finder sted.
  • Spis det samme måltid på dagen, som du ville på raceday og med samme tidsinterval som på raceday 🙂
  • Hvis du har lavet dig en energiplan, så vil jeg køre den igennem som du ellers ville på raceday. Hvis du på raceday vil starte med en gel 10 minutter før start, så vil jeg også tage den på den dag, hvor du simulere raceday 🙂
  • Løb i de samme sko og tøj som du ville på raceday
Mig i race outfit og racesko

Den mentale del inden raceday

I forhold til den mentale del kan det at gennemgå ens energiplan, afprøve outfittet + sko, spise på de bestemte tidspunkter med mere også være med til at fjerne nogle af nerverne og ubekendte faktorer til selve dagen. OG forhåbentlig også være med til at give dig en større ro i maven til selve dagen. Race nerves er dog altid velkomme – i min optik gør de, at vi kan præstere det ekstra 😉

Det du ellers selv kan gøre, er at visualisere dig hele raceday fra start til slut. Forstil dig selv løbe over målstregen med armene oppe og et stort smil på læberne over at have gennemført i den ønskede tid og med endnu en god oplevelse til mindebogen 🙂 Jeg har tidligere skrevet et helt indlæg om mentaltræning før et tri stævne og hvordan jeg selv greb det an før min ironman. Det kan du læse mere om i dette indlæg her.

God træningslyst 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...