Så kom version 25 af den yderst populære GEL-NIMBUS på markedet. Efterfølgeren til ASICS GEL-NIMBUS 24 og så oven i købet med endnu mere FlyteFoam Blast PLUS-teknologi. Det er altså altid lidt spændende at se, hvad ASCIS nu har formået at opnå med deres løbesko. Hvis du har fulgt lidt med på ASICS udvikling i løbesko, så har du måske også oplevet, at de virkelig har formået optimere deres sko til det sublime.
Jeg var selv ret skeptisk, da jeg sidste år prøvede et par ASICS sko efter mange år med Adidas og Nike. Jeg blev dog virkelig positiv overrasket. ASCIS har virkelig formået at rykke sig op i toppen indenfor løbesko.
De kolde facts om ASICS GEL-NIMBUS 25
Først og fremmest er der jo tale om en efterfølger til ASICS GEL-NIMBUS 24. Så på mange punkter ligner skoene også hinanden, men så alligevel ikke. Der er virkelig sket noget i forhold til forgængeren. Bl.a. er denne sko udstyret med ekstra meget plads til endnu mere af FlyteFoam Blast PLUS-teknologien, som giver et mere energisk afsæt og blødere landing for hver skridt. Derudover er skoen udstyret med PureGEL både i hælen og forfoden, og det gør den til en yderst komfortabel all-round løbesko.

Hvad er hældroppet på?
Hvis du ikke ved, hvad hældrop er, så får du her en lynhurtig intro til det. Hældrop indikerer højde forskellen på hælen og forfoden. Jo højere hældrop, jo stejlere vinkel mellem forfod og hæl. Løbesko kommer med hældrop alt fra 12mm til 4mm. De helt klassiske løbesko ligger ofte med et hældrop på 10-12mm.
ASICS GEL-NIMBUS 25 kommer med et hældrop på 8mm. Det er et relativt standard og klassisk hældrop, måske lidt i den lavere ende. I og med hældroppet er på 8mm vil det også gøre, at du automatisk lander mere på hælen fremfor forfoden med en sko med et relativt lavt hældrop. Modellen før, GEL-NIMBUS24, havde et hældrop på 10mm, så hældroppet er altså gjort en anelse lavere.
Stack height
Normalt kommenterer jeg ikke på stack height på skoene, men lige med denne sko er jeg nødt til det. Den nye model har nemlig en stack height på hele 41,5 mm. Denne store stack-height betyder også ekstra meget FF Blast+ (hele 20% mere) i mellem sålen, hvilket giver masser af komfort, men på samme tid en mere fjedrende fornemmelse end i ASICS GEL-NIMBUS24, som i højere grad “bare” er blød og comfy at have på.
Hvad vejer de?
De vejer kun 250 gram for kvindemodellen, 298 gram for mandemodellen. Sammenlignet med forgængeren ASICS GEL-NIMBUS 24 er der altså ikke ændret noget i forhold til vægten af skoen. Der er altså stadig tale om en virkelig letvægtsko 🙂

Hvem er skoen henvendt til?
Skoen er henvendt til den neutrale løber. Hvis du ikke ved, hvilken løbestil du har så hop hen til en løbestilsanalyse. De kan fås gratis mange steder og giver dig et præg om, hvilke sko der er gode til netop din fod. CPH Runshop eller Kaisersport er mine bud, hvis du befinder dig i Københavns området.
Overdelen på skoen er let og åndbar, hvilket jeg selv foretrækker fremfor en sko der er mere “stiv” i det. Det bløde og lette net på overfladen gør også skoen særdeles åndbar og komfortabel – særligt rart til de længere træningspas. Hvilket er ganske heldigt, da det også er netop til de længere og roligere løbepas, at denne sko egner sig til.
Egentlig promoverer ASCIS skoen, som værende en god all around sko, og der kan jeg tildeles være enig. Kun tildeles fordi jeg synes den er for blød til mine intervaller. Der kommer jeg til at mangle stivheden, som fx findes i SUPERBLAST 🙂
Til gengæld er det en virkelig lækker og ultra blød og comfy sko til de rolige og særligt de lange turer. Det kan jeg kun anbefale den til.
KH K