Hvilke løb kan jeg anbefale

I dag skal det handle om, hvilke løb jeg kan anbefale. Og når jeg skriver løb, så mener jeg races, hvor man har nummer på maven og chip. Løb hvor man løber med andre, folk hepper og der er en fed stemning. Løb hvor man inden typisk får lidt sommerfugle i maven – officielle løb.

Hvilke løb har jeg selv deltaget i

Jeg har ikke deltaget i særlig mange officielle løb faktisk. Jeg kan prøve at nævne dem for jer;

  • Royal Run (5km + 10km)
  • Berlin Halvmaraton
  • Eremitage løbet
  • Strandvejen 5 km
  • Malaga Halvmaraton
  • Alt for damerne, kvindeløb (10km)
  • Kalkmineløbet

Jeg håber selvfølgelig at ovenstående liste udbygges i løbet af årerne og at jeg om 5 år kan skrive 3 gange så mange på. Min interesse for officielle løb har ikke været der tidligere og min egen indsats indenfor løb har også været meget periodevis. Indtil for 3 år siden nu ( 2,5 år med helt struktureret træning og vedholdende). Det har ændret lidt på motivationen for officielle løb. Og jeg skal selvfølgelig heller ikke negligere den indflydelse Jonas har haft på mig i forhold til løb. Han elsker jo at race og have nummer på maven 😀 Det smitter unægtelig af mig, når vi nu bor under samme tag.

Det bedste løb og hvorfor

Det bedste løb siger du. Den er faktisk svær. Royal run 10 km battler mod Malaga halvmaraton.

Det er to meget forskellige løb. Tiden til Royal Run minder næsten om min tid til Malaga Halvmaraton. Så det er altså ikke tiden på løbet som afgør om det har været det bedste løb. Royal run 10 km var godt, fordi jeg fik lov til at løbe det med min veninde. Jeg tror faktisk, det var hendes første 10 km. Hun kæmpede en brav kamp. Vi lå side om side hele vejen igennem. Hun havde det hårdt. Grunden var selvfølgelig begrænset træning op til, men hun kom igennem. OG hun var SÅ stolt og vi krammede da vi løb over målstregen. Det var så fedt at være med til.

At se min veninde have et fedt løb og se hendes reaktion, da vi løb over målstregen. Det er priceless.

Malaga halvmaraton var et fedt løb. Ikke kun løbet, men selve oplevelsen og rejsen til Malaga også. At dele det med Jonas, få endnu et godt minde til mindebogen. Løbet var fedt fordi jeg fik, hvad jeg kom efter. Jeg ville have et løb, hvor jeg disponerede det godt. Fra start til slut. Med godt mener jeg at lægge ud i et pace, som jeg ville kunne holde hele vejen igennem. OG det lykkedes. Det gjorde mig stolt over mig selv. At jeg så oven i fik lavet mig en PR er jo bare fantastisk.

Ruten til Malaga Halvmaraton var relativ flad, med undtagelse af nogle højdemeter i starten, og samtidig smuk. Vi løb langs vandet og palmer og i den gamle bydel. Det var en aboslut godkendt løberute. Hvis du vil læse mere om Malaga eventyret kan du læse mere her.

Jeg tror faktisk ikke, at jeg kan vælge imellem de to løb. Så de får en delt første plads. Hvilket selvfølgelig ikke var gået til et officielt løb 😉

Hvilke løb kan jeg så anbefale

Jeg kan faktisk anbefale alle de løb, som jeg har deltaget i. Det er forskellige løb og jeg tænker, at du skal sætte dit ambitions niveau efter, hvilket løb du skal løbe. Kalkmineløbet er præget af en masse op og ned, trærødder og selvfølgelig løb i kalkminerne. Her kan det være sværere at sætte en PR, fordi ruten minder mest af alt om et trailløb. Strandvejen 5 km er så flad, som det kan lade sig gøre og er en ud-hjem rute. Så hvis det blæser får du modvind den ene vej, medvind den anden. Den er fair og klart PR venlig. Alle løb har hver deres charme i min optik – det handler om din egen målsætning også og hvad det er du går efter.

Tak fordi du læste med.

KH K

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...