3 faktorer som kan forbedre dit løb

I dag skal det handle om hvordan du med 3 ganske enkelte faktorer kan forbedre din præstation i løb. Det er selvfølgelig ikke skåret ud i granit, men det er ud fra min optik 3 faktorer du med fordel kan have i mente, hvis du vil forbedre din præstation indenfor løb 🙂

De 3 faktorer

  • Den totale træningsvolumen. At træne kontinuerligt og have en vis træningsvolume, er en af de vigtigste enkeltstående faktorer for at blive en bedre og hurtigere løber. At træne kontinuerligt kan være lettere end parten med at øge din træningsvolumen. Dette da en høj træningsvolumen er noget, som man skal træne sig op til og tage gradvist. For at kunne tolerere en højere træningsvolumen skal det gerne tages progressivt, så din krop kan tolerere belastningen uden at blive skadet. Læs gerne her om 10% reglen og hvilke grundregler der ellers er lige her.
  • Høj intensiv træning. Høj intensiv træning er også en af de vigtige faktorer, for at du kan opleve forbedring og fremgang i dit løb. Høj intensiv træning defineres ved at du pulsmæssigt ligger fra 85%-95% af din max puls og dermed også træner din VO2max/konditallet. VO2 max sætter grænsen for din maksimale præstation.

  • Variation i din træning og intensitet. Her menes at du både har høj intens træning, lav intens træning, lange turer og gerne veksler i dit underlag. Min egen træningsfilosofi er at løbe roligt/jævnt 80 % af tiden og de resterende 20 % er målrettet hård træning. Pointen med variation i din træning er at inddrage flere intensitetsområder for at udvikle dig bedst muligt som løber. Hvis du hele tiden gør den samme ting, så vænner kroppen sig til det og udviklingen går i stå.
På vej til bakketræning

Udover ovenstående er det også vigtigt at du synes træningen er sjov 🙂 Min erfaring er at når træningen er sjov, så kommer man også lettere afsted og faktisk får klaret sin træning.

RIGTIG god løbetur og tak fordi du læste med 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...