Sidste handlede det om overbelastningsskader og hvorfor de opstår. Læs mere her. Derfor synes jeg det ville være passende i dag at tale om, hvornår du kan vende tilbage til dit løb igen efter en skade. Jeg vil forsøge, at komme med nogle “guldkorn”, som du kan bruge i processen på vej tilbage 🙂
Tegn på at du kan begynde med løb igen
Der er ikke ét gyldent guldkorn i forhold til tilbage vendingen til løb, men derimod flere faktorer du med fordel kan være opmærksom på.
- Ét af dem er at du ikke er hævet i det pågældende område. HVIS du kan fornemme en anelse hævelse fortsat, så vent. Hellere vente nogle dage endnu end at gøre processen endnu mere langtrukken.
- Ét andet er at dit smerte niveau er relativt lavt. HVIS du tager smertestillende for at kunne løbe, så er det en god indikator for, at du bør vente lidt endnu. Igen.. så hellere give kroppen de ekstra dage. Du må gerne kunne mærke let smerte undervejs, men en god tommelfingerregel er at det ikke må forværre din tilstand. Det kan være svært at være helt smertefri i en genoptræningsfase, så det er ikke noget du skal være bekymret for.
- Ét tredje er at du har fuld bevægelighed i området igen.

Hvordan starter jeg op efter en skade?
Husk det er en genoptræningsfase. Så her handler det ikke om at have specifik træning og intensitet. Det handler om at komme i gang igen.
Så mine råd vil være følgende:
- Start ud med let løb/jog. Sidst jeg havde en skade lavede jeg en model, hvor jeg skiftevis løb/gik og langsomt øgede tiden, hvor jeg løb. Tempoet betød ingenting.
- Mærk efter i forhold til smerterne i op til 24 timer efter – blev de værre? Er de mindre? Det er ofte et tegn på om du næste gang kan øge tiden med løb eller om du skal nedjustere.
- Start ikke ud med at løb hver dag. Tag fx 3 gange ugentligt og hold fri 1-2 hviledage imellem hvert løbepas.
Jeg ved det kan være svært at være i psykisk at være skadet, men jeg kan ikke pointere nok, hvor vigtigt det er ikke at lægge for hårdt ud og tro, man kan starte hvor man slap. Det kan man ikke. Jeg kan dog love, at formen hurtig kommer tilbage igen, når du først er løbende igen. Hurtigere end du faktisk tror 🙂
ADIOS for nu og tak fordi du læste med 🙂