Hvornår skal du skifte dine løbesko

I dag skal det handle om hvornår du bør skifte dine løbesko ud og der til nogle tommelfinger regler til hvordan du kan se, hvornår dine løbesko skal skiftes ud 🙂

3 tommelfinger regler for hvornår du bør skifte dine løbesko

  • Når du har løbet 800-1000km i dine sko. Her gælder dine almindelige træningssko og ikke race sko, som ofte har en del færre kilometer i sig. Det er som sagt en tommelfinger regel, fordi der er flere faktorer der spiller ind. Fx at vi løber forskelligt og belaster skoene forskelligt (vægt spiller også ind). Derudover spiller det også ind hvordan din løbestil er, hvor du lander på skoen og hvor kraftigt du lander og hvilket underlag du primært løber på (løbebånd, grus, asfalt, skov). 
Nike infinity react
  • Når du ser tydeligt slid på mellem- og ydersålen. Slid på mellemsålen kan du se ved, at der opstår tydelige rynker/linjer på selve mellemsålen. Mellemsålen er vigtig, fordi det er den der overordnet set giver støddæmpning og mindsker stødene op igennem din krop. Hvis du ser på skoen ovenover så vil mellemsålen være alt det hvide lige under det rosa “nike react” logo. FUNFACT! Det tager ca. 24 timer for mellemsålen at rette sig selv ud igen efter løb, så hvis du løber ofte kan jeg kun anbefale dig at have mere end ét par sko. Du kan læse mere om hvorfor i dette indlæg her. Yderstålen er den del af skoen, som har direkte kontakt med underlaget. Du kan se slid her ved at vende skoen om og se om du fx har slidt på hælen eller om strukturen under er ved at være slidt af 🙂 Dette er også tegn på, at det er ved at være på tide at skifte skoen ud.
  • Slid på hælkappen. Her kan en god indikator være at kigge på indersiden af dine løbesko ved hælkappen. Hvis den er godt slidt, er det også en god indikator på at dine løbesko skal skiftes. Hælkappen er med til at sikre bedre greb og støtte til din hæl og akillessene. Et godt fif er at huske at binde dine snørrebånd og før og efter hver løbetur.

Hvorfor er det vigtigt at huske at udskifte dine løbesko

Grunden til vi gerne vil være opmærksomme på, hvornår vores løbesko har set bedre dage, er fordi at de så ikke længere gør deres job til fulde. Og dertil kommer at chancen for skader er større. Blandt andet fordi hvis du har slidt dine sko skævt, så får det indvirkning på din løbestil og hvis skummet ikke længere er stødabsorberende, så får din krop sendt flere stød op igennem sig 🙂

Adios for nu og TAK fordi du læste med 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...