Første halve ironman i Aalborg

Nu er det efterhånden nogle uger siden, at jeg lavede min første halve ironman og DERFOR tænker jeg, at det er på tide med en race report til jer 🙂

For dem af jer der har fulgt med i noget tid, så ved I måske at jeg sidste år lavede mit første triathlon stævne i Aalborg. Det var en succes! Så derfor skulle det gentages i år – bare med en dobbelt så lang distance. Selvom løb og svømmeruten egentlig var præcis den samme som sidste år, så meldte nerver sig alligevel. Faktisk allerede nogle dage før og allerværst aftenen før. Av jeg havde håbet de blev væk, men jeg har efterhånden lært at acceptere at “race nerves” er en del af gamet. På den positive side så giver de mig en eller anden form for ekstra energi til selve dagen og så er de SÅ hjertens velkomme. Men lad os nu gennemgå selve racet.

Flodhesten Kirstine

Som altid med triatlon så startede jeg med en tur i bølgen blå. Jeg kunne ikke lade vær` med at lægge et yderst elegant billede ind af mig på vej i vandet, så I kan få en fornemmelse af hvordan jeg tager mig ud i vandet 😉 Kudos til fotografen for at filme mig lige i momentet. Haha. Anyway så svømmede jeg 1,9 km i Kalkgraven og det gik egentlig ganske fint. Jeg fandt et godt flow, kunne orientere mig og vigtigst var jeg ikke panikkede.

Jeg lå mutters alene i vandet og hyggede mig i 38 minutters tid. Denne gang havde jeg allieret mig med nogle ørepropper, så jeg havde slet ikke den der fulde mands/svimmel fornemmelse da jeg kom op. Så kæmpe anbefaling herfra med ørepropper.

Mit elegante “spring” i vandet

T1- ud og på cyklen

Løbende op imod cyklen så jeg Jonas stå ved cyklen allerede. WHAT?! Manden der ikke kan svømme havde overhalet mig. Jeg siger jer, at den mand har magiske og skjulte talenter. Jeg forstår det ikke.

Op og sige hej og god vind til Jonas og i cykelskoene og på med hjelmen og afsted med mig. Cykelruten var et loop, hvor vi skulle rundt to gange så vi endte på 90km. Jeg havde besluttet mig for at slukke cykelcomputeren og uret og bare køre på fornemmelsen. Det var en fed tur. Jeg nød den og nød naturen og roen. Og ja jeg er ikke god til at give den max gas og save mig selv midt over, så jeg tager det som vanligt i mit pressede, men behagelige tempo. Det skal også være en god oplevelse – det er det vigtigste for mig. Podiepladser er slet ikke mit mål. Cyklingen blev klaret på 2 timer og 41 minutter. Ganske tilfredsstillende.

T2 – på med løbeskoene

Så skulle cyklen sættes og nu stod den på løb – et halvmaraton for at være mere præcis. JESUS! Den havde jeg ikke set frem til. Særligt ikke når jeg ikke havde løbet mere end 20 km samlet på 3 måneder. Jeg havde kraftigt overvejet ikke at stille op inden, da jeg netop ikke kunne løbe. Eller det vil sige, at jeg mentalt ikke troede jeg kunne. Min krop kunne godt. Et glimmerende eksempel på, hvordan vores hjerne og indstilling kan påvirke os negativt.

Jeg løb de første 5 km i et fornuftigt tempo, da jeg lagde mig lige i røven af en mand og han så pacede på den måde. Men efter 5 km kunne jeg mærke skaden brokkede sig lidt og jeg faldt tilbage til min plan b – en gå/løbe strategi. Jeg fandt rytmen med en anden mand. Eller det vil sige, at han løb hele tiden i et stabilt tempo, hvor imod jeg løb i mit almindelige pace og så gik. Det passede med jeg overhalede ham og når han kom op til mig, så løb jeg igen. Sådan fortsatte vi i 10 km indtil målstregen viste sig. Løb blev klaret på 2 timer og 15 minutter. Det var med blandede følelser, fordi jeg 3 måneder inden løb samme distance på 1 time og 39 minutter. Dog var jeg glad. Lykkelig over jeg kom igennem. Stolt over jeg havde gennemført og taknemlig over min søster, ungerne og mor og bonusfar stod ved målstregen 😀

Så hvad tager jeg med mig fra stævnet?

At jeg kan mere end jeg tror. Min krop kan det her shit. Mit hoved tror ikke, at den kan trods utallige træningstimer og en masse energi der er lagt forinden. Så det er et punkt, jeg skal arbejde på. For YES jeg kan sku` godt. Med to års træning og zero cykel erfaring og svømmerfaring inden, så er jeg stolt af mig selv og ret ironisk så var det på svømme og cykeldelen jeg var stærkest. Til de nysgerrige så endte jeg på en samlet tid på 5 timer og 41 minutter.

Tiderne fra stævnet

Og så skal jeg vist lige have lidt af Jonas´ energi og evne til at save sig selv midt over med i bagagen til Ironman om 5 uger 😉

TAK fordi du læste med – Adios for nu 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Please reload

Vent venligst...