Restitution efter et race

Hvor længe skal man egentlig restituere efter et hårdt løbe race? Et race hvor du har givet den alt, hvad den kunne trække og brugt alt din energi. Det kan være svært, for ikke at sige umuligt at sige, hvad der lige præcis passer til dig og din krop. Dog vil jeg komme med et bud på nogle forholdsregler, som du kan lade dig vejlede af eller bruge som et rettesnor 🙂

Mine tips til god restitution efter et race

Det kan være forskelligt hvornår man føler sig klar igen til at genoptage træning og det kan også variere alt efter hvor længe du har været i gang 🙂 Men som udgangspunkt vil jeg altid anbefale dig at mærke godt efter i kroppen. Og vær ikke for ømskindet – dine ben må gerne føles tunge. Det er helt normalt og okay. Du skal ikke være bange for det eller holde dig tilbage af den grund 🙂

Som tommelfingerregel vil jeg anbefale dig følgende:

  • Husk god (og nok) ernæring (brændstof til din krop kan reparere sig selv igen).
  • Husk væsken. Når du træner hårdt, kan du næsten ikke undgå at miste væske undervejs, på trods af at du husker, at drikke løbende.
  • Gå ikke helt i dvale. Din krop har stadig godt af at blive brugt og aktiveret. Du kan cykle en rolig tur, svømme eller løbe en jog tur for at få løsnet op i benene. Faktisk tager det ofte længere tid for kroppen at komme sig, hvis du bare lægger dig fladt ned.
  • Efter et hårdt race ( fx som mit halvmaraton i weekenden) vil jeg som minimum vente en uge med intervaller igen. Så du er sikker på kroppen er klar igen. Ellers vil jeg personligt tage en jog tur allerede på tredje dagen. Intet hårdt eller anstrengende, men med det formål at få vækket dine ben.

Vigtigheden af ernæring efter racet

Når man har racet og givet den alt, hvad man har oplever mange at sulten bare ikke er der efter. Det er helt naturligt da hård træning hormonelt undertrykker følelsen af sult. Dog er det stadig vigtigt at få noget indenbords i forhold til din restitutions tid. Hvis du har svært ved at spise så drik i stedet en kulhydratrig smoothie, kakaomælk eller drikkeyoghurt. Hvad der passer bedst til dig. Både kulhydrat, protein og væske er vigtige medspillere i forhold til at din krop skal genopbygge og reparere sig selv 🙂

Ps. Hvis du vil læse mere om restitution så har jeg uddybet det lige her.

TAK fordi du læste med – det betyder mere end du lige tror 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait