I dag vil jeg komme ind på, hvad du selv kan gøre for at optimere din løbestil. Det kan sagtens være, at du allerede løber helt optimalt og at det føles skønt når du løber. Måske føler du at du sagtens ville kunne optimere din løbestil og i så fald passer indlægget i dag perfekt til dig 🙂
Selvom du måske føler, at din løbestil er spot on, så vil jeg alligevel anbefale dig at prøve at få filmet dig selv imens du løber. På den måde kan du få en klar fornemmelse af, hvordan du løber. Nogle gange har man en forestilling om, hvordan man løber og så forholder det sig slet ikke sådan i virkeligheden.
De 5 tips til en bedre løbestil
- Pres dig selv fremad med hoften. Forstil dig, at du har en snor rundt om livet og at der er en der løber foran dig og trækker blidt i snoren.
- Slap af i dine skuldre og sænk dem, så de ikke sidder oppe under dine ører 🙂
- Fokuser på at din fod lander under dine hofter og ikke foran dig selv. Du kan eventuelt tænke på, at trække benet bagud og op.
- Kig fremad fremfor ned på dit ur eller ned på dine fødder. Tro det eller ej, så gør det en stor forskel på din løbestil og holdning, hvor du kigger hen 🙂
- Tænk på at bruge dine arme under dit løb. Hold dem gerne i en 90 graders vinkel med let knyttede hænder og tommeltotten pegende let op ad. Det er vigtigt at tænke på, at dine arme på intet tidspunkt skal krydse indover midten af dit bryst. Jeg har skrevet lidt yderligere om brug af arme her, hvis du nysgerrig.
Jeg vil ikke anbefale, at du fokuserer på det hele på én gang, men udvælg gerne et fokusområde til din næste løbetur. Og så kunne det sjove jo være, at du blev filmet inden og efter at have øvet dit fokuspunkt nogle gange 🙂 Dette for at se om det har gjort en forskel 😀

Tak fordi du læste med. Det betyder alverden 🙂