Og hvilket græs er egentlig grønnest? Hvis altså vi nu skal sammenligne? For er det ikke det vi mennesker gør? (Og i parents hvad der forventes af os at gøre?) Altså at vi skal sammenligne os med hinanden i alle sammenhænge.

Er dit græs grønnere end mit?

Se det er et godt spørgsmål. Samtidig er det dog et spørgsmål, som jeg faktisk ikke gider gå dybere ned i. Jeg vil ikke dedikere min tid til netop det. Jeg vælger at lade være, fordi jeg har det valg. Jeg tager altså et aktivt valg, om at lade være.

Hvorfor ikke tænker du måske. Semi kort svar: Fordi det ikke tænder mit lys indeni, det gør ikke mig mere glad, det gør ikke MIG noget godt – og heller ikke dig for den sagsskyld. Fordi ud fra min synsvinkel er det irrelevant at bruge min tid på noget, som alligevel ikke gør mit eget græs grønnere. Jeg er ret overbevidst om, at det heller ikke vil tænde din inderste gnist, men well jeg kan jo tage fejl 🙂

Er jeg så ligeglad med andre og deres græs?

Nej, det er jeg ikke. Jeg elsker, at heppe på andre og støtte dem i deres process til endnu mere grønt græs. Jeg hepper bare ovre fra min egen banehalvdel, eller græsplet om man vil.

Forstil dig at vi hver især har hver vores lille have der er omringet af en smuk grøn bøgehæk, der netop er sprunget ud. Hækken går os op til brystet og tillader dermed at vi sagtens kan se over til hinanden og vores små græspletter. Vi kan sagtens stadig være der for hinanden og stadig dyrke vores eget græs. Pleje det og nære det. Personligt vil jeg langt hellere se at andres græs er lige så grønt, som et ny plukket, frisk og saftigt grønt æble om sommeren end halvvissen og sørgeligt at se på. Hvorfor så det? – kunne det næste nysgerrige spørgsmål velsagtens være.

Jo ser du… jeg har en tro på, at når vi mærker og ser andres græs er grønt og frodigt, så får vi selv den der vibe der siger noget ala “Her går det sku´ godt”. Og det smitter. Det gør det altså. Det smitter på en positiv og dejlig varmende følelse. Det giver en fed energi. Den fede energi smitter af på mig og gør jeg da også vil have min græsplet så grøn og frodig.

Hvad nu hvis min egen græsplet ikke er lige så grøn som naboens?

Død og pine. Det kan vi jo ikke have kan vi? Eller kan vi egentlig ikke godt det? JO vi kan da så. Lad mig afsløre noget for dig. Din egen græsplet bliver ikke grønnere af hverken at bagtale ejeren af den grønne plet eller misunde den. I stedet kunne du spørge indehaveren af den grønne græsplet, hvad vedkommende har gjort for at få sin plet så grøn og lade dig inspirere. Få inspiration til hvordan du selv kan opnå det. Bruge din energi på dig selv fremfor udenfor dig selv. Ved at tale negativt, bagom andre eller bare generelt bruge din tid på hvad andre laver, så tager du den tid fra dig selv. Tid som du kunne bruge på at tænde dit indre lys. Og ærligt… negativ energi avler ikke just positiv energi vel? 🙂

Tænk fx på hvad der sker, når du sender et andet menneske et smil, måske til en fremmed på gaden. Hvad sker der? Du får et smil igen i det fleste tilfælde og hånden på hjertet – føles det ikke positivt og skønt? 🙂

Pointen er at næste gang du tager dig selv i at være misundelig eller tænke andres græs er bedre end dit, så stop op. Vend din tankegang. Spørg dig selv, hvordan du også kan opnå det. Spørg vedkommende hvad de gjorde og læg en plan 🙂