Så kom de endelig. Efterfølgeren til ASICS GEL-NIMBUS 23 og så oven i købet med en ny ASICS-teknologi indbygget. Det er altså altid lidt spændende at se, hvad ASCIS nu har formået at opnå med deres løbesko. Hvis du har fulgt lidt med på ASICS udvikling i løbesko, så har du måske også oplevet, at de virkelig har formået optimere deres sko til det sublime.
Jeg var selv ret skeptisk, da jeg sidste år prøvede et par ASICS sko efter mange år med Adidas og Nike. Jeg blev dog virkelig positiv overrasket. ASCIS har virkelig formået at rykke sig op i toppen indenfor løbesko.
De kolde facts om ASICS GEL-NIMBUS 24
Først og fremmest er der jo tale om en efterfølger til ASICS GEL-NIMBUS 23. Så på mange punkter ligner skoene også hinanden, men så alligevel ikke. Der er virkelig sket noget i forhold til forgængeren. Bl.a. er denne sko lettere og udstyret med den helt nye FlyteFoam Blast PLUS-teknologi, som giver et mere energisk afsæt og blødere landing for hver skridt.
Hvad er hældroppet på?
Hvis du ikke ved, hvad hældrop er så får du her en lynhurtig intro til det. Hældrop indikerer højde forskellen på hælen og forfoden. Jo højere hældrop, jo stejlere vinkel mellem forfod og hæl. Løbesko kommer med hældrop alt fra 12mm til 4mm. De helt klassiske løbesko ligger ofte med et hældrop på 10-12mm.
ASICS GEL-NIMBUS 24 kommer med et hældrop på 10mm. Det er et relativt standard og klassisk hældrop. I og med hældroppet er på 10mm vil det også gøre, at du automatisk lander mere på hælen fremfor forfoden med en sko med et relativt lavt hældrop.
Hvad vejer de?
De vejer kun 247 gram for kvindemodellen. Sammenlignet med forgængeren ASICS GEL-NIMBUS 23 er der altså tale om en lettere sko. ASICS GEL-NIMBUS 23 står til at veje 260 gram for kvindemodellen.

Midtersålen er lavet med den helt nye FlyteFoam+ Blast PLUS-teknologi. Det betyder at skoen giver en endnu større følelse af letvægt og en energisk fjedring ved hvert enkelt afsæt. Måske du allerede kender til FlyteFoam Blast som findes i den populære NOVABLAST? Hvis du gør, så forstil dig NOVABLAST og så bare lige 20% bedre.
Skoen er henvendt til den neutrale løber. Hvis du ikke ved, hvilken løbestil du har så hop hen til en løbestilsanalyse. De kan fås gratis mange steder og giver dig et præg om, hvilke sko der er gode til netop din fod. CPH Runshop eller Kaisersport er mine bud, hvis du befinder dig i Københavns området.
Overdelen på skoen er let og åndbar, hvilket jeg selv foretrækker fremfor en sko der er mere “stiv” i det. Det bløde og lette net på overfladen gør også skoen særdeles åndbar og komfortabel – særligt rart til de længere træningspas.
Farverne – og tjek lige farverne ud. Jeg er VILD med den blå og sarte rosa farve som skoene på billedet har. De passer perfekt ind til løbeturene her i foråret. Det gør altså bare noget positivt ved mig, at der er friske farver på et par løbesko. De findes i 8 forskellige farver og hvis jeg skulle vælge en farve mere så blev det altså dem i rosa og hvid. Ej, hvor er de flotte og forårsagtige 🙂

Min vurdering af ASICS GEL-NIMBUS 24 efter nogle løbeturer
Jeg har nu haft afprøvet skoene på både løbebånd, udenfor og til tempo og jog. Og min konklusion er….
Det er virkelig en lækker mængde sko til en helt fair pris
Skoen gør sig bedst til mængdetræning eller rolige turer. Det er en lidt tungere sko end fx ASICS Magic Speed, som du kan læse mere om lige her. Men i forhold til ASICS Magic Speed så er der her heller ikke tale om en sko med carbonplade i. Her er til gengæld tale om en god stabil mængdesko. Samtidig er der tale om en sko med mange gode kilometer i sig. Ydersålen er lavet af det særlige gummi ASICS LITE, som gør at skoen er både lettere og stærkere, og samtidig forbedrer det skoens holdbarhed og modvirker slid. Så alt afhængig af hvordan du slider på dine løbesko og hvilket underlag du løber på, så vil jeg sige du har en sko der har omkring 800-1000km i sig.
