Hvilket pulsur skal du vælge?

I dag skal det handle om pulsure og om hvilken slags der findes derude på markedet. Det kan nemlig godt være en jungle at finde ud af, hvilket man skal købe – særligt hvis det er dit første.

Faktum er at der er mange forskellige pulsure derude. Det er næsten en jungle i sig selv, at finde det helt rigtige pulsur.

Der er nemlig en hel del, som man skal forholde sig til;

  • Forskellige mærker – hvad kan de hver især?
  • Mange funktioner/features at vælge til og fra
  • Forskellige designs – hvilket look går du efter?
  • Varierende priser

Nogle af de ting som jeg synes, du skal gøre op med dig selv, inden du køber et ur er, hvad du har brug for i et ur.

Hvad er dit behov?

  • Har du brug for at kunne høre musik fra dit ur?
  • Har du brug for at kunne læse beskeder på dit ur?
  • Se din kalender?
  • Er det et ur du vil bruge udelukkende til fx løb? Eller må det også gerne kunne bruges, når du er færdig med løbeturen?

Min erfaring er at de helt dyre urer har mange avancerede træningsfunktioner, som du måske ikke får brugt, hvis du udelukkende har brug for et ur til løb; pace, puls, distance.

Min egen erfaring bygger primært på Garmins sportsurer. Mit allerførste sports ur var fra Polar, men de sidste 5 år har jeg udelukkende brugt Garmins urer. Grunden hertil? Jeg er tilfreds med varen. Garmin laver generelt nogle gode sports/pulsurer og hvis du er begynder vil jeg klart anbefale Forerunner 55. Det er let at bruge og til en helt overskuelig pris på omkring 1500kr. Samtidig findes det i fire forskellige farver.

Forerunner 55

Vivoactive 4/4s fra Garmin kan jeg anbefale, hvis du også gerne vil have et pænt ur til hverdagen. Uret hører også under kategorien “begynder”. Eller i hvert fald til dig, som ikke behøver den fulde palette af features. De findes i hele seks farver og prisen er fra 2300kr.

Vivoactive 4S

Til den øvede løber, eller dig som gerne vil have nogle ekstra features, så vil jeg anbefale Garmin 745. Her får du et ur som kan bruges til det hele – inklusiv svømning. Der er løberegner, cykelkraft, Garmin coach og en række andre features.

Garmin Forerunner 745

Generelt er jeg fortaler for Garmins urer, da jeg selv har oplevet de holder i træningen. De fungerer. Derudover er deres support fantastisk. Der er vitterligt ingen bøvl med dem, hvis der er noget som ikke fungerer med uret, pulsbæltet eller andet. Problemet er selvfølgelig at Garmin ofte udkommer med en opgradering af deres urer og det giver mig en lyst til at købe den nyeste model. OG det kan godt gå hen og blive ret dyrt i længden 🙂 I øjeblikket løber jeg selv med Garmin Forerunner 945 og er godt tilfreds – for nu i hvert fald 😀

Det var lidt kort om pulsurer og nogle bud på overvejelser, som du kan gøre dig inden du køber dit eget pulsur 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...