Hvad skal jeg pakke til en aktiv ferie?

Som overskriften indikerer så handler det i dag om, hvad der skal i kufferten til en aktiv ferie. Hvad har man egentlig brug for til en uge eller 14 dages aktiv triathlon træning? Læs med hvis du er nysgerrig på netop dette.

Jeg har netop selv været på min allerførste aktive ferie på Playitas Resort (se mere her) og jeg bøvlede selv med, hvad der egentlig skulle ned i den kuffert. Spørgsmålet var ikke ligefrem, hvilke lækre sommerkjoler, stiletter eller hvilke 10 bikinier jeg skulle pakke ned. Nææ…. spørgsmålet var hvor mange bibs short, sportsbh´er, cykelstrømper, badedragter, badehætter og shorts jeg egentlig havde brug for 🙂

Herhjemme er mit skab fyldt med sportstøj i alle mulige farver, former og afskygninger og der er frit valg på alle hylder dagligt. Det er let at vælge tøj efter, hvad jeg lige føler for på dagen, men det kan jeg på ikke på samme måde på en ferie. Der skal jeg på forhånd tage stilling til, hvad jeg vil have på af tøj om 5 dage, 10 dage osv. Svær beslutning altså – jeg ved jo knap, hvad jeg har lyst til at have på i morgen af tøj. Hvis du har det på samme måde, så vil jeg gerne dele min pakkeliste med dig og måske kan den være en hjælp for dig. Min pakkeliste er målrettet 14 dages aktiv triatlon ferie, men eftersom vi vaskede tøjet flere gange, så kan den sagtens fungere til 7 dage også.


Håndbagage

  • Pas
  • Sygesikring/dankort/kørekort
  • Panodil zapp
  • Headset
  • Tyggegummi
  • Solbriller
  • Rejsedokumenter
  • Powerbank
  • Kuglepen
  • Mundbind
  • Bog
  • Sunde snacks
  • Drikkedunk (til vand i lufthavn)
  • Kortspil
  • Mobiloplader
  • Ipad

Sportstøj + ting

  • Tre par løbeshorts
  • Fem sportsbh´er
  • Klipklapper til før/efter pool
  • To løbe t-shirts
  • Tre træningstoppe
  • Tre par bib shorts (cykling)
  • Tre cykel jerseys
  • Pulsbælte
  • To badedragter
  • To badehætter
  • To svømmebriller
  • Duffelbag til svømmegrej
  • 14 par strømper
  • Joggingbukser
  • Hoodie
  • Solbriller
  • Kasket
  • Cykelsko
  • Løbesko

Toiletsager

  • Vitaminpiller
  • Allergipiller/maven
  • Ipren
  • Solcreme til krop og ansigt
  • Aftersun
  • Almindelig creme til krop
  • Ansigtscreme/serum
  • Vatrundeller
  • Hårbørste
  • Shampoo plus hårkur
  • Ansigtsmaske
  • Plaster + vabelplaster
  • Barberskraber
  • Tandbørste plus tandpasta
  • Pincet plus neglesaks
  • Deo plus parfume
  • Buksefedt
  • Concealer
  • Olie til håret
  • Tandtråd

Elektronik

  • Oplader til garminur
  • Oplader til headset
  • Oplader til tandbørste
  • Glattejern
  • Trådløst headset
  • Cykelcomputer + oplader
  • Massagepistol + oplader

Almindeligt tøj

  • 14 sæt undertøj
  • 3 sommerkjoler
  • 2 par cowboy shorts
  • Langærmet cardigan
  • 2 bodystockings
  • 3 tanktops
  • Sneakers
  • 3 bluser/skjorter
  • 2 t-shirts

Diverse

  • Carborace, gels, energy snacks
  • Drikkedunke
  • Slik til aftenhygge

Hvad med udstyr til cyklen og svømning?

Jeg brugte selvfølgelig også cykelhjelm, cykelpumpe, ekstra slanger, dækjern, plade til svømning og pullbouy, men alle de ting lånte jeg på stedet. Plade og pullbouy er gratis at låne på Playitas Resort. Jeg tog drikkedunke med hjemmefra til cykelturen, fordi de både fungerede godt dernede på cykelture/svømning/fitness og på selve rejsen. Jeg plejer at fylde dem op med vand i lufthavnen i Danmark inden afrejse, så der er rigeligt med vand til flyveturen. Måske undrer du dig over, hvorfor jeg har to badehætter og to svømmebriller med. Grunden er faktisk ganske simpel – hvis badehætten eller svømmebrillerne går i stykker, så har jeg altid et ekstra par, så jeg ikke skal stoppe træningen.

Svømning på Playitas

Hverdagstøj er der brug for det?

Jeg var rigtig glad for, at jeg havde pakket noget hverdagstøj og nogle sommerkjoler. Jeg var trods alt ikke aktiv hele tiden og selvom jeg er glad for at dyrke sport, så er det også fedt at dresse sig lidt op engang imellem. Så mit svar vil være et stort JA 🙂

Hvad kunne jeg godt have brugt mere af på ferien og hvad kommer i kufferten næste gang?

Næste gang skal jeg helt klart have to par løbesko med så jeg både har nogen til mere off road løb og et par til intervaller på de flade strækninger. Jeg havde kun mine Nike Tempo % med til løb og de var altså ikke fantastiske at løbe i på de mere off road ruter. Derudover kunne jeg godt finde på at tage min egen pullbouy med næste gang. Ikke at de fejler noget ved Playitas, men det er meget rart at have sit eget gear med. Derudover vil jeg have min centersnorkel med til at øve teknik. Det er nemlig netop på sådan en 14 dages ferie, hvor der er tid til at øve teknik. Derudover ville det være fedt at have noget vand med på løbeturene og derfor har jeg også købt mig to soft flask fra Purepower, som jeg kan gøre brug af næste gang.

Min pakkeliste i det ovenstående er ikke udtømmende. Jeg har da allerede spottet nogle ting, som jeg ikke har fået skrevet på listen, men som kom i kufferten 🙂 Men måske den kunne være en inspiration til dig, når du står og skal pakke til din aktive ferie. Adios for nu 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...