Sundere romkugler/daddelkugler som både smager lækkert og som er lavet på gode råvarer. Jeg er faktisk ikke selv den store kageperson, men daddelkugler (romkuglerne) har jeg altså fået en forkærlighed til. 🙂
Jeg har lavet dem i et hav af udgaver og det er sjældent de bliver helt ens. Du kan sagtens variere og prøve dig frem med kokosmel, proteinpulver eller hvad du har lyst til eller har i skabet. Hvis du er mere til friske dadler i stedet for daddelmasse så kan du sagtens bruge det i stedet. Jeg er personligt mere til daddelmassen, da man så ikke skal stå og fjerne stenene og blende. Med daddelmassen kan du bare blande alle ingredienserne sammen uden det store værktøj eller tidsforbrug.
Daddelmassen fandt jeg denne gang i Netto til 23kr for 500gram. Normalt køber jeg massen i en grønthandel, da du kan få 1 kilo til 30kr. Og det kommer der altså mange romkugler ud af – bestemt ikke dårligt. Det gode er, at de sagtens kan holde sig i køleskabet i en uge. Det er dog ikke altid de får lov til at stå så længe.
Hvis romkuglerne skal være lidt sundere, så drop krymmel og brug hakkede mandler eller kokosmel i stedet. ENJOY 🙂
Romkugler i en sundere udgave
Equipment
- skål
- Bøtte til romkuglerne
Ingredienser
- 500 gram daddelmasse
- 2 spsk kokosolie
- 1-2 spsk romessens (smag til løbende)
- 40 gram kakao
- 60 gram mandelmel
- 1-2 spsk vand ( afhængig af konsistensen)
- Topping – prøv dig frem med mængden krymmel, harvegryn eller kokos
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne sammen til en ensartet masse
- Tilsæt mere vand hvis massen er for tyk eller mere mandelmel hvis den er for tynd
- Sæt massen på køl i 30 minutter
- Tril massen ud i små kugler – mundrette størrelser
- Rul kuglerne i din yndlings topping – prøv evt. med krymmel. Det ser så festeligt ud.
- Opbevar dem på køl i op til en uge