Spørgsmålet er om jeg bare er super motiveret døgnet rundt, uge efter uge, måned efter måned? Her når jeg prøver at svare på det, kan det faktisk være lidt svært. Min første indskydelse vil være JA FOR POKKER! Men når jeg reflekterer lidt over det, så kan jeg blive lidt i tvivl. Fordi jeg har da også de der dage, hvor benene føles tunge og der kan dukke 117 undskyldninger op. De dage hvor der nærmest er skybrud og programmet siger long run. I det shitty vejr? NEJ TAK! Hvem gider at have våde fusser og være gennemblødt fra top til tå og samtidig have det hårdt? Meget få mennesker tænker jeg. Men for jeg så klaret min træning alligevel? Ja det gør jeg 🙂

Jeg har som sagt en træner, som står for min træning i forhold til cykling og løb, svømning og styrketræning står jeg selv for. Og når jeg så har en der bruger tid og energi på at lave programmer til mig og specifikke træningspas, så synes jeg også at det er det mindste jeg kan gøre, er at udføre det der står på planen. Min træner kender jo mig, mit niveau og mål. Samtidig ved hun også, at mit mål er at det skal være en fest at gennemføre en Ironman. Jeg vil ikke stå ved startlinjen og tænke at jeg kunne have gjort mere. Nej, jeg vil stå ved startlinjen og tænke, at det her har jeg prøvet tusindvis af gange på cyklen, i vandet og på landevejene. Selvfølgelig vil jeg være nervøs dagene op til og på dagen, men det er en del af gamet.

Træningsplaner som en del af min motivation

Det at have en træningsplan og et mål om at gennemføre Ironman Copenhagen og samtidig have en (om end presset) fest det motiverer mig i sig selv. Men det er selvfølgelig ikke kun det, som får mig ud ad døren kl. 5:30. Drivkraften her er også, at jeg virkelig inderligt elsker træning. Jeg elsker at bevæge mig, mærke hvordan jeg udvikler mig. Det er for mig så håndgribelig en ting – jeg kan jo se sort på hvidt på TrainingPeaks, at min form rykker sig. Kurven går langsomt og stødt op ad. Og det er jo til at tage at føle på 🙂

Jeg ved også, at det kræver tid og at jeg lægger nogle kræfter i det, hvis jeg vil være en bedre svømmer, en bedre løber og bedre på cyklen. Den tid er givet godt ud. Jovist træner jeg mere end den gennemsnitlige dansker, men det er stadig foreneligt med mit liv og på et niveau, hvor jeg kan følge med 🙂

Træning er mit happy place, det sted hvor jeg bare kan lade kroppen arbejde og lukke ned for mit hoved. Som ellers tænker og er på arbejde hele tiden. Hvorfor jeg så ikke har valgt meditation i stedet, kan man vel godt spørge sig selv om – men ganske simpelt så er det bare ikke min ting. Fordi meditation ikke er min ting, så kan det jo sagtens være din ting. Der er vi jo heldigvis så forskellige.

Triatlon fordi det er afvekslende og udfordrende

Jeg har langt om længe fundet min ting – Triatlon. Der er afveksling og det bliver aldrig ensformigt eller kedeligt. Jeg mangler stadig at vide så meget mere om triatlon verdenen, men efter 13 måneder inde i min rejse føler jeg, at jeg er et godt sted. Jeg har fat i den lange ende, hvis man kan sige det. Jeg har følelsen af at det bliver en fest med den Ironman. Men det er selvfølgelig ikke bare slut efter en Ironman, men hvad målet så er til den tid må vi se. Jeg ved det faktisk ikke endnu.

Gode råd til at bibeholde motivationen

Sænk baren! Stop med at sammenligne dig selv med andre. Sig ikke at din træning ”ikke var noget særligt”. Nedgør ikke din egen træning. Jeg har lært, at man altid skal fokusere på det positive fremfor det negative. Positivitet avler positivitet. Hvem får noget ud af at nedgøre sig selv i øvrigt? Hverken du eller andre. Du er på din egen rejse – ingen andres. Det er flot du bare får bundet snørebåndene og komme ud ad døren og får løbet. Så langt så godt 🙂

Tænk over hvor mange i din omgangskreds, som ikke kommer ud ad døren og lader undskyldningerne bestemme dem. Du er sej! Virtuel high fives til dig. Derudover så find ud af, hvad træning giver for dig. Tænk på følelsen bagefter. Tænk på friheden der er i at kunne få lov til at bevæge sin krop netop som man vil. DET ER FANTASTISK! Kroppen er et vidunder i sig selv. Men tænk over din grund til at træne og tænk så på det igen, når du så står og skal ud på et hårdt træningspas. Måske når du er ude på en træning, hvor du kommer ud af din komfortzone. Mind dig selv om hvorfor du træner. OG at man fortryder altså aldrig en træning, der er klaret. Tværtimod! Man kan faktisk føle sig lidt høj og badass bagefter – særligt hvis man slet ikke gad og ingen forventninger havde forinden.

Samtidig er det okay at træningen føles hård en dag og uoverskuelig. Nogle dage er bare bedre end andre og det må man bare acceptere. Det er netop også på de dage, hvor man bare skal få sig selv ud af døren – gøre det for ens egen skyld. Du beviser netop overfor dig selv, at du rent faktisk godt kan. Du kan godt selvom det er hårdt.

Jeg havde på et tidspunkt en lille rundspørge på instagram om, hvad der motiverede folk til træning og svarene var bl.a. nyt træningstøj, træningsplaner, at gøre noget godt for sig selv, følelsen indeni bagefter, at blive i form rent æstetisk og at udvikle sig selv. Nogle ret fine grunde, hvis jeg selv skal sige det. Og igen så er netop din motivationsgrund ikke hverken bedre eller dårligere end min. Det er DIN motivation. Jeg er fortaler for, at vi bruger vores krop fysisk. At kroppen ikke går i forfald og at vi passer på ”vores hus”, men derudover mener jeg ikke der er nogle forkerte bevægelser eller grunde. Everything goes 🙂

Personligt ved jeg, at flere gerne vil gennemføre en Ironman for at have det på deres CV og noget de vil gøre inden en vis alder, midtvejskrise (kært navn har mange navne). Jeg har det ikke på samme måde selv, men derfor gør det ikke deres grund til at lave en Ironman forkert – tværtimod. Det er det smukke ved mangfoldighed og forskellighed. Der er plads til at vi hver især har vores grunde, niveau og ønsker. Og præcis derfor skal vi heller ikke sammenligne os med hinanden. Vær realistisk med din tid og det omfang du har tid til at træne i. Hvor meget vil du putte i vægtskålen med ”træning”? Sænk baren – vi behøver ikke alle være pro atleter.

Hvad er så pointen?

Træning er ikke noget som man SKAL. Jeg synes, at man skal træne fordi det er noget man er glad for. Fordi træning giver en noget. Ny energi og overskud. Energi avler energi – det må være derfor jeg har så meget af den tænker jeg 🙂 Nu mangler jeg lidt en grine smiley, men altså tænk på det som skrevet med et glimt i øjet. Man misser altså lidt personlighed over skrift fremfor i real life, men sådan er det jo engang.

Min pointe er: Gør det, det giver dig energi og overskud. Sænk baren, sænk skulderne og slap af.

KH K