Smoothie bowl, en frisk morgenmad

Plads til afstikkere

Når jeg så har ekstra tid, eller vælger at prioritere min tid til det, så vælger jeg gerne en smoothie bowl til morgenmad eller som en let frokost. Smoothie bowlen er faktisk ganske simpel og det tager næsten ingen tid at lave.
Dog er det en god ide lige at tage bærerne op fra fryseren lige 5-10 min inden du skal bruge dem. Men det passer jo så godt med et bad eller at morgenkaffen bliver færdigbrygget.

Smoothie bowl

Nogle gange må ens morgenmad eller frokost altså bare gerne være den tand mere lækkert ikke? Personligt elsker jeg når jeg har tid til at nusle rundt i køkkenet og lave mad – om det så er morgenmad, frokost, snacks eller aftensmad. Jeg spiser med øjnene og forsøger derfor også altid at gøre noget ud af anretningen af min mad. Men med hånden på hjertet, så er min tid ikke til de mest Instagram venlige morgenmads billeder hver morgen. Primært består min morgenmad i hverdagene af økologisk blåbær skyr, müesli, blåbær, mine vitaminpiller og et stort glas vand. Rutinepræget ja – men jeg elsker den morgenmad, den er let, tilgængelig og den holder mig mæt i relativ lang tid. Og jeg har det sådan at hvis noget virker, hvorfor så ændre på det?

Lad os få lavet en lækker smoothie bowl.

VS en almindelig smoothie

Forskellen på en almindelig smoothie (en drikke smoothie) og en smoothiebowl, ligger mest af alt i deres konsistens og topping.
Smoothie bowls kan bare noget helt andet, netop fordi konsistensen er noget tykkere og det faktum at man kan komme topping ovenpå, uden at toppingen forsvinder ned i dybet af skålen efter det første billede er taget, som ved en smoothie

SMOOTHIE BOWL MED BÆRMIX TIL 2 PERSONER

Lav opskrift
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid5 minutter
Samlet tid15 minutter
Ret: Frokost, Morgenmad, Snack
Keyword: Frugt Smoothie, lækker let og sund smoothie, Smoothie
Antal: 2 Personer
Forfatter: Susskovgaard
Cost: 75

Equipment

  • Blender

Ingredienser

  • 1-2 Bananer Skåret i skiver (kan med fordel fryses dagen før i tynde skiver, men kan sagtens bruges som den/de er)
  • 400 gram Bærmix Frossen
  • 3 dl Harvemælk Du kan bruge, hvad du har lyst til her – alm mælk, harvemælk, mandelmælk, sojamælk eller kokosmælk
  • 2 tsk Vaniljepulver

Sådan gør du

  • Kom frossen bærmix, bananer, vanilje og mandelmælk i en blender og blend det indtil du får en ensartet masse.
  • Hvis du oplever, at den er svær at blende, så tilsæt evt. lidt ekstra væske.

Mine favorit toppings

  • Ristede kokosflager – Kokos er bare lækkert og de ristede kokosflager er ikke en undtagelse. Samtidig er de fulde af fibre og gode fedtstoffer.
  • Kakaonibs – dejlig knasende og let bitre i smagen. En perfekt kombination med smoothie bowlen som i sig selv kan være ret sød. De har et højt indhold af antioxidanter og mineraler.
  • Chiafrø – små superfrø med en masse antioxidanter, omega-3 og kalk. Brug dem både om topping eller i chiagrød
  • Bær – jeg elsker, elsker, elsker bær. Det bedste er at kunne gå ud i haven og plukke dem frisk fra busken her om sommeren. Et af naturens vidundere. Bær indeholder vitaminer, mineraler, kostfibre og antioxidanter.
  • Nødder – jeg elsker nødder. De er knasende og lækre og indeholder en masse lækre ting til gavn for kroppen. Der er en del energi i nødder og jeg spiser ofte ikke mere end en lille håndfuld i løbet af en hel dag. Mandler, pistacienødder og cashewnødder er mine favoritter som topping.
  • Poppet quinoa – små sprøde kugler der er perfekte som topping (eller på en hjemmelavet müesli bar). De er fyldte med proteiner og hjælper på at mætheden.
  • Kokostern – jeg tror at enten elsker du dem eller også hader du dem. De er super søde i smagen. Jeg elsker som skrevet før kokos i alle former og afskyggelser og derfor er de også med som min favorit topping
  • Gojibær – små tørrede bær som har et højt indhold af C-vitaminer, antioxidanter. Samtidig et godt farvepift som topping.

Noter

Ovenstående er bare nogle af mine favorit toppings, som jeg som regel bruger i mine smoothie bowls og delt som en inspiration.

Det var bare det… for denne gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Please reload

Vent venligst...